Swing’ In Odense
Vi er vilde med at danse swing. Det har vi været siden 2009, hvor det hele startede i Odense, og de første dansere kunne få undervisning i swingdansene Lindy Hop og Charleston. Og vi er her endnu, med masser af tilbud til dig, der gerne vil prøve det som ny danser, og for dig der gerne vil lære mere.
Den ugentlige undervisnings- øve og sociale danseaften er onsdag. Du kan også være med, og du behøver ikke medbringe egen dansepartner – men du må gerne. Det er ugens glade adrenalin-kick og muntre motion.
Vi har et åbent og meget socialt, internationalt miljø, hvor alle danser med alle. Det er rigtig sjovt og giver hurtigt nye dansevenner, på tværs af alder og nationalitet. Vi underviser både på dansk og engelsk.
Kom selv med og oplev energien i de originale danse fra 1920’ernes Charleston, 1930’erne og 40’ernes Lindy Hop og Balboa og nyd den glade swing- og jazzmusik, som vi danser til.
Swing’ In Odense
Vi tilbyder ugentlig holdundervisning, weekend-workshops, sociale danseevents, vores årlige julefest X-Mas Swing Party, og har afholdt egen international swingdansefestival her i Odense ”The Ugly Duckling Swing Festival” primo maj måned.
Vi er ofte ude til events og danse. Både nogle vi er inviteret til, og nogle vi selv arrangerer. Ofte er det gratis, enkelte gange er der en entré.
Vi har et motto der hedder: vi lærer at danse til undervisningen, for at komme ’ud i verden og danse’, og det skal være sjovt at danse.
Det hele annonceres i kalender og på Facebook siden