Du kan få en GRATIS prøvetime med basisundervisning i swingdans / Lindy Hop og prøve hvor sjovt det er.
Vi tilbyder regelmæssigt prøvetimer, hvor du som helt ny danser bare kan møde op, og uforpligtende prøve om det er noget for dig.
Kom og nyd musikken – mød nye mennesker. Kom alene eller snup en ven, veninde, kollega, nabo med.
Alle er velkomne i vores uhøjtidelige, sjove og internationale miljø. Vi underviser på både dansk og engelsk, efter behov.
Det eneste vi beder dig om, er at medbringe flade træningssko (kun til indendørsbrug), og så snuppe en vandflaske med, da du nok bliver tørstig.
Får du lyst til at danse mere, kan du fortsætte på en Beginners Workshop og senere på Level 1 Beginners Intermediate holdundervisning, og få lært basic i Lindy Hop, lytte til en masse swingmusik, og danse socialt efter hver undervisning.
Find næste dato i vores kalender – eller kig efter eventet på vores Facebook side
Kom godt i gang med swingdans!
På vores begynderworkshopfår vores erfarne lærere dig godt fra start.
Du er blevet introduceret til alt det grundlæggende og vigtige og behøver egentlig ikke lære mere.
Meeen! Mon ikke du har opdaget at swingdans er sjovt og har fået lyst til mere. Så er du nu velkommen på vores Level 1, hvor du kan udvikle det du har lært.
Udvikling og fordybning i swingdans
På Level 1 fordyber vi os i de grundlæggende teknikker og figurer i swingdans, samtidig med at du lærer nye variationer.
Level 1 har tre forskellige moduler á 6 uger, med hver sit fokus, som kan tages i vilkårlig rækkefølge.
Når du har gennemført alle tre er du sikkert klar til Level 2. Hvis du vil gentage et af modulerne, er du selvfølgelig velkommen til det.
Modulernes indhold:
Swing Out og teknik
Repetition, fordybning og nye variationer
Lindy Charleston – hurtigere musik og dans
Har du deltaget i undervisning hos en anden danseskole, så kontakt os. Så finder vi ud af hvor du passer ind 🙂
Udvikling, inspiration og temaer
Her går du videre når du har taget alle tre moduler på Level 1. Her kommer de individuelle lærere med deres egne temaer og eget input, som tilpasses holdets behov. Her fordyber vi os helt enkelt endnu mere i teknik, lærer nye spændende variationer og finpudser alt det grundlæggende.
Kommer du udefra forventes det at du har styr på og kan danse grundlæggende figurer som Tuck Turn, Pass By(s), Over åen, Swing Out og Circle samt at du har kendskab til Lindy Charleston og at du let kan danse socialt.
Holdet for øvede dansere, der vil udvikle på stil og udtryk.
Undervisningen har et højt tempo med teknik, figurer og koreografier. Det forudsættes at du kan danse til hurtig musik, kan swing-out og Charleston og danser socialt regelmæssigt. Du kan skifte mellem 6- og 8-count, kan føre/følge i alle tempi.
I løbet af undervisningsåret med de 6 ugers undervisningsforløb, vil der typisk være en ekstra undervisningsaften, som er fælles for alle niveauer, med et tema uden for planen.
Det kan være en jazzkoreografi som f.eks. fællesdansen Shim Sham eller andet.
De ekstra undervisningsgange er gratis og ligger som regel i skolernes ferier (efterårsferie & vinterferien& Påskeferie)
De bliver annonceret som særskilte events i vores kalender og på Facebook siden